Ingeniør'ne






Projektbeskrivelse
INGENIØR’NE har overtaget det tidligere posthus i Esbjerg, beliggende Jernbanegade 1. Ejendommen er opført i midten af 1990’erne og har en helt unik og central placering tæt på motorvejen, havnen og midtbyen. Bygningen er selvsagt markant i det den har fungeret som posthus med postbutik og pakkecentral/budcentral.
Der er indsat trapper mellem etagerne i det fritskårene areal. Den tidligere indgang i bygningen er fjernet og erstattet med nogle store glaspartier og der er etableret en mere moderne indgang fra nord i bygningen. Der er etableret reception, kontorer, møderum og kantine i stueplan og kontorer, møderum og åbent kontorlandskab på 1. sal. I kælderen arkiv, teknik og personalerum m.v. I alt et moderne kontor som skal tjene til INGENIØR’NEs fremtidige virke.
Belysningsløsning
SG har leveret belysningsløsningen.
100 Molior Line, 16 Molior Corner og 40 Rax 150 er installeret i de forskellige rum i bygningen for at understrege de rene og moderne linier i det nyrenoverede domicil.
Armaturerne er daglysstyret med DALI, så lyset tilpasses gennem dagen. Dette giver et behageligt lys for medarbejderne og er en energieffektiv løsning.