Hospital Lillebælt, Vejle
Projektbeskrivelse
På Sygehus Lillebælt besluttede ledelsen, at belysningen skulle renoveres med ny LED-teknologi.
Hele udskiftningen løber over tre år for ikke at forstyrre den daglige drift på hospitalerne.
Første etape er nu tilendebragt, og den er primært foregået på Kolding og Vejle sygehus.
Belysningsløsning
På Vejle Sygehus er 2100 armaturer blevet udskiftet med primært Tripar Medico LED.
Energiforbruget reduceret fra 1.082.000 Kwh til 296.000 Kwh, hvilket vil sige en besparelse på over 70%.
Tilbagebetalingstiden er 2,5 år ifølge Sygehus Lillebælts egne tal og målinger.
Alle de nye LED armaturer er med DALI, (digital styring så man kan lysdæmpe med computer), og der er etableret ny lysstyring, hvilket er med til at øge besparelsen betragteligt.
Energikoordinator Claus Nordentoft, Vejle Sygehus udtaler:
”Det har været et rigtigt spændende projekt, som vi selv kørte med rigtig god hjælp fra alle de involverede parter og hvor vi er endt med et lærerigt og rigtigt godt resultat.
Samarbejdet med SG og Lindpro har fungeret rigtigt fint i forbindelse med levering og installation af LED belysningsarmaturer til projektet.
Der var lidt modstand mod det nye og hvide LED lys i starten, men via god dialog, åbenhed, styring og lidt tilvænning, så endte det rigtig godt, og vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger. Så vi er rigtig glade for projektet og vil nu forsætte processen, da mange er begyndt at spørge til, hvornår de får det nye gode hvide LED lys.”
Kabbeltoft 25
7100 Vejle
Denmark
Design & production: SG Armaturen
Installation: Lindpro