DNU Aarhus
Projektbeskrivelse
Når Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus står færdigt i 2019, vil det være på størrelse med en mindre dansk provinsby.
Det stiller krav til belysningen. Den skal være energirigtig. Den skal sikre et godt arbejdsmiljø for de ansatte – og patienternes velbefindende. Og så skal den i øvrigt opfylde meget forskellige behov og krav fra rum til rum.
En af de første etaper er sygehuset's kræft- og inflammationscenter som samlet har et areal på 22.000 kvm. Størstedelen af belysningen er udviklet af SG og leveret Lemvigh Müller. Bravida har haft teknikentreprisen.
Belysningsløsning
Den nemme installation fremhæves særligt af Jan Andersen Dahl, projektleder fra Bravida.
Armaturerne har stikforbindelse, så man ikke skal åbne dem og have en ledning i, fortæller han.
Samtidig har SG valgt at placere stikket oven på armaturerne i stedet for i siden, og det gør en stor forskel under monteringen.
”Man skal ikke bruge tid på at tænke over, hvordan armaturet skal vende - eller bøvle med at få det vendt, hvis man alligevel er kommet til at vende det forkert i forhold til stikket. Det er bare at sætte det op”, fortæller Jan Andersen Dahl fra Bravida
Også vedligeholdelsen er nem. Alle armaturerne er rengøringsvenlige med glatte flader og uden krinkelkroge, hvor der kan gemme sig støv og snav.
Samtidig har alle armaturer udskiftelige moduler, som nemt kan klikkes ud og erstattes – helt uden brug af værktøj, fortæller Jan Andersen Dahl.
”Det kan klares meget hurtigt, så vedligeholdelsesarbejdet kan foregå, uden at de enkelte stuer og afdelinger behøver lukke ned, og så patienterne og de ansatte bliver generet mindst muligt”.
Vedligeholdelsesarbejdet ligger et stykke ude i fremtiden. For Jan Andersen Dahl handler det nu og her om at få gjort det sidste installationsarbejde på byggefelt S3 færdigt, herunder belysningen.
Det kører efter planen, fortæller han, og fremhæver SG høje kvalitet:
”Når man har med elektronik at gøre, er der altid en vis fejlmængde, men der har været ekstremt få fejl på armaturerne fra SG i forhold til, hvad jeg ellers oplever. Det gør mit job nemmere, for er der noget, der kan dræbe tidsplanen og budgettet, så er det fejl”.
Herredsvej
8210 Aarhus
Denmark