Aarhus Universitetshospital
Projektbeskrivelse
Aarhus Universitetshospital, AUH, er et af Danmarks nyere sygehuse. Men de ældste bygninger har været i brug siden slutningen af 1980’erne, og med dagligt, intensivt slid er installationerne kommet i reparationsalderen. Energiegenskaberne lever heller ikke længere op til nutidig standard.
Det betød blandt andet, at næsten 3000 belysningsarmaturer i sengestuer, mødelokaler, køkkener, depotrum og toiletter m.m. skulle udskiftes. Det skete efter en nøje koordineret plan, hvor det havde høj prioritet at forstyrre hospitalsdriften mindst muligt, forklarer Ina Rødtnes Withus, projektleder og ingeniør hos AUH.
Belysningsløsning
Grundstammen i AUH’s belysningsrenovering er systemarmaturet Multi Concept fra producenten SG Armaturen. I kraft af en modulær opbygning kan det let tilpasses forskellige anvendelser og arkitektoniske miljøer. 1100 tilstedeværelsessensorer sørger for, at der kun er tændt lys, hvor der er brug for det.
Planlægning, fleksibilitet og god vilje gjorde det muligt at renovere belysningen på Aarhus Universitetshospital, samtidig med at patienterne blev behandlet.
En af udfordringerne ved at arbejde med store projekter i et travlt hospitalsmiljø er logistikken. Der er ikke plads til oplagring af de mange belysningsarmaturer, så Rigtigt Lys og SG Armaturen har løbende afstemt leveringen med de aktuelle etaper i renoveringsopgaven. Samtidig er armaturerne pakket i materialebesparende emballage for at reducere affaldsmængden.
Palle Juul-Jensens Boulevard 99
8200 Aarhus
Denmark
Bruger: Århus Universitetshospital
Leverandør: Rigtigt Lys - Lemvigh Müller
Installatør: Wicotec Kirkebjerg